.jpg)
Historien
Historien bag www.decorateshop.dk starter i 2001, hvor Morten Broløs valgte at starte møbelforretningen Tidens Møbler i Århus.
Tidens Møbler er en møbelbutik med et meget stort udvalg af klassisk såvel som contemporary design lige fra Montana reoler til Design By Us lamper.
Morten ville dog også gerne have fokus på selve interiøret, som han ser som lige så væsentlig en del af indretningen som møbler. Derfor valgte han sammen med sin kone, Mette, i 2008 at åbne livsstilsbutikken Decorate Shop i det hyggelige latinerkvarter i Århus.
Samme år åbnede de også endnu en Tidens Møbler i Rønde på Djursland.
I august 2009 fik Morten og Mette mulighed for at overtage et stort nyt lokale i to etager på Jægergårdsgade lige overfor Bruuns Galleri, hvor de valgte at åbne yderligere en Decorate Shop.
Morten og Mette står selv for alt indkøb med input fra deres ansatte.
Alle ansatte er valgt, fordi de brænder lige så meget for design og indretning, som de to ejere.
Butikkerne er derfor drevet af lyst og interesse, hvilket gør, at der er en helt unik stemning i butikkerne.
Man kan også være helt sikker på, at alle ansatte samt de to ejere har læst de nyeste boligblade og har gode tips/idéer til indretning.
Mærkerne i Decorate Shop spænder bredt lige fra de kendte mærker som Anne Black, Muuto, Neon Living, Liebe, Helbak, Normann Copenhagen, Rice, Nomess, House Doctor og mange flere. Men man kan også finde mange nye upcoming designere i butikkerne. Udvalget spænder bredt fra det helt klassiske til det mere utraditionelle.
I kælderene ved Decorateshop på Jægergårdsgade og ved Tidens Møbler i Århus er der indrettet en Hay shop med alle de flotte designs fra Hay. Det har Morten og Mette valgt, da de begge er meget begejstret for Hays tilgang til at levere godt design med tilgængelige priser.
I 2011 valgte parret, at de ville starte en webshop, hvor produkterne i butikkerne kan blive samlet, så man kan sidde hjemme og blive inspireret eller købe online, hvis man ikke lige har bopæl i Århus eller omegn.
Med shoppen fulgte også www.decorateblog.dk og Twitter profilen samt Facebook gruppen, hvor man kan følge dagligdagen i butikkerne og alt det andet online.
Samtidig med webshoppen har parret åbnet endnu en Decorate Shop i et stort lokale i Silkeborg.























