0

Din indkøbskurv er tom.


catalog/seo_sitemap/product/?p=57-catalog/seo_sitemap/product/?p=57

Få opskriften på Frederik Baggers yndlingsdrink på Decorateshop.dk

Forsød sensommeren med lækre cocktails

Månedens Designer: Frederik Bagger

Frederik Baggers Crispy krystalglas er smukke samlerobjekter. Se hele udvalget her

I august er mange af os tilbage på arbejdet, og en blid start er meget velkommen hos de fleste. Det kunne for eksempel være med en velskænket drink på terrassen i aftensolen. Og de skønne glas fra Frederik Bagger serverer prikken over det famøse i, når der skal gøres lidt ekstra lækkert ud af sensommeraftenerne. Derfor har vi valgt Frederik Bagger som Månedens Designer hos Decorate Shop i august 2017.

Og som noget helt særligt, at vi lokket opskriften på Frederik Baggers yndlingscocktail ud af ham – og det er rigtig godt, tør vi godt garantere! Du finder opskriften nederst i denne artikel.

Til hverdag og fest

Frederik Bagger er måske allermest kendt for sine krystalglas i Crispy serien. De har altid været en bestseller hos Decorate Shop, og vi bruger selv de smukke glas til både hverdag og fest.

Mest populære er de smukke Crispy Lowball, som både kan bruges til sjusser og som vandglas til hverdagen. Og i hverdagen gør et smukt og veldækket bord virkelig en forskel! Mange samler på glassene år efter år, og med tiden kan samlingen blive stor nok til at dække op til de store fester og helt særlige begivenheder. Og som de pyntebegejstrede mennesker, vi er hos Decorate Shop, slår vores hjerter et ekstra slag, når der er lagt kærlighed og omtanke i et veldækket bord. Her kan også en smuk karaffel som Crispy Waterfall fungere som en smuk og funktionel vandflaske.

Brug krystalglas i din indretning

De seneste år har den funkis-inspirerede indretningsmode givet serveringsbordet en renæssance, og de smukke – ofte vintage – rulleborde står efterhånden i mange danske hjem. Og selv om vi måske ikke skænker os en drink hver dag, er det smukt at stille en karaffel som Crispy Old Fashioned med yndlingsdrikken på bordet sammen med de smukke og dekorative drinksglas fra Frederik Bagger. På den måde giver dine fine glas glæde hver dag, selv om de ikke nødvendigvis er i brug så tit.

Nyeste skud på den smukke Crispy stamme er cocktailglassene i samme stil, som de populære Crispy Lowball og Crispy Highball. Alle glassene er i krystalglas med sirlige facetter. At der er tale om kvalitets mærkes med det samme i glassets tyngde, og glassene tåler desuden opvaskemaskinens glasprogram – og det elsker vi! For smukt behøver ikke betyde upraktisk, når det kommer til Frederik Bagger.

Den perfekte gaveidé

Frederik Baggers Crispy glas er vaskeægte samlerobjekter, og det gør dem til den perfekte gaveidé. Der er altid to glas i en pakke, og derfor er det oplagt at give et sæt glas til brudeparret.

Men også den gastronomiske mand eller kvinde vil sætte pris på at have gedigne designerglas i køkkenet. Det gør hele forskellen, når man har gjort sig umage med at skabe et vidunderligt måltid eller den perfekt afstemte drink.

Og nu til det sjove - Frederik Baggers yndlingsdrink: Gin & Tonic

50 ml Sir Edmund Gin
150 ml Tonic
En skive appelsin
En stang kanel

Læg appelsin og kanel på toppen af isterninger i dit glas, og skænk gin og tonic over. En klassiker med et twist – velbekomme!

Se hele vores store udvalg af designs fra Frederik Bagger her