0

Din indkøbskurv er tom.


produkter/smykker/armband/stine-a-candy-armband-sort-snor-og-sort-spinel-produkter/smykker/armband/stine-a-candy-armband-sort-snor-og-sort-spinel

The Organic Sheep – Bæredygtige lammeskind med lav miljøbelastning

The Organic Sheep er Månedens Designer i november

Månedens Designer: The Organic Sheep

The Organic Sheeps lammeskind er smukke og naturlige. Se hele udvalget her


November er over os, og det samme er de mørke aftener. Mange af os begynder så småt at glæde os til jul, men inden da har vi en hel måned med masser af plads til indendørs hygge, varm te i koppen og tændte lys i alle stager. I norden har vi en tradition for hygge, og den afspejles også i vores boligindretning.

De senere år har det særligt nordiske været moderne i hele verden. Hos Decorate Shop har vi især set denne trend med den store udbredelse af lammeskind (5.400) i boligindretningen. Og det er virkelig en tendens, vi er fan af!

De bløde, skønne lammeskind fra The Organic Sheep bløder smukt op på de stringente linjer og klassiske materialer, der er gennemgående i moderne, dansk møbeldesign. Og det er ikke kun øjet, der frydes ved de langhårede skind; de er bløde som en drøm og vidunderlige at synke ned i, når aftenen falder på. Uanset om skindet pryder din sofa, en spisestuestol eller din seng.

Naturen flytter ind

The Organic Sheep er en del af et større billede, der tegner sig. Naturen er rykket helt ind i boligen, og grønne planter, rå grene og naturlige lammeskind indgår som selvfølgelige elementer i indretningen. Det er en organisk kontrast til de hårde designs, som var populære i begyndelsen af 00’erne, og vi hilser det velkommen!

Jo mere plads der er til de naturlige materialer, jo mere er vi også selv med til at skabe vores hjem. Det giver et helt særligt, personligt præg, hvor det bliver tydeligt, hvor rig naturen er, og hvor kreativt vi kan arbejde med de mange, smukke materialer.

Bæredygtigt design fra The Organic Sheep

The Organic Sheep lægger vægt på en bæredygtig proces. Grundlaget for brandet, som har eksisteret siden 2016, er, at de smukke fåreskind faktisk kun er et biprodukt fra fåreavlen, så dyrene bliver ikke avlet for skindenes skyld. I forarbejdningen forsøger The Organic Sheep altid at bevare så meget af skindets naturlighed, som muligt, og der indfarves derfor kun i begrænset omfang. Du kan derfor være sikker på, at dit lammeskind er helt som naturen har skabt det, og at ikke to er helt ens.

Mange af os, der elsker boligindretning, er godt klar over, at vores passion kan være hård ved miljøet. Vi prøvet at købe designs, der er langtidsholdbare og undgå brug og smid væk-kulturen, hvor alt for mange ting har kort liv og holdbarhed.

Hos Decorate Shop er det en mærkesag, at vores mange brands har en bæredygtig designfilosofi, og vi forsøger så vidt det er muligt at vælge ting til vores butikker, som vi tror på kan blive en del af din indretning i mange år. Det er blandt andet derfor, vi udvælger sortimentet, så det altid rummer gedigent design – med et twist. For når originalitet kombineres med kvalitet er vi sikre på, at det rammer lige i hjertet, ikke mindst hos os selv.

The Organic Sheep og hele den organiske trend er holdbar, både på grund af de naturlige materialer og på grund af det personlige udtryk, som vi tror på er kommet for at blive.

Se hele udvalget fra The Organic Sheep her