0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/doiy-maerker/doiy

DOIY

DOIY

DOIY er et spansk brand, der specialiserer sig i designs, der får os til at trække på smilebåndet. Det finurlige og sjove er centralt for udtrykket på alle designs fra DOIY, der blandt andet byder på et enøjet spejl, et magnetisk ostebræt og oversized nøgleringe.

Humoristiske og charmerende designs fra DOIY

De senere år har Barcelona været basen for adskillige designbrands med humor og finurlighed som hovedingrediens, og DOIY er ingen undtagelse. Her finder du charmerende brugskunst, der giver hverdagen et lille humoristisk twist. Den slags er ikke spildt på os hos Decorate Shop – faktisk er det ofte kærlighed ved første blik, når et design udfordrer vores fantasi og får os til at trække på smilebåndet samtidig.

Et udtryksfuldt spejl

DOIY har skæve fortolkninger af forholdet mellem funktion og udtryk. Vi fik for alvor øjnene op for brandet med det sjove Cyclops spejl, der fås i to varianter: messing og sort. Det fine vægspejl er både enkelt og udtryksfuldt med øjenvipper og et åbent design. Spejlene er ikke helt ens og de to varianter eller heller ikke lige store. Du kan derfor skabe et helt særligt udtryk, hvis du mikser og matcher de to. Men spejlet kan bestemt også noget, selv om det bare hænger for sig selv!

DOIY er ikke blandt de dyreste designs hos Decorate Shop. Tvært imod. De sjove Kyklop spejle koster 349 kr for det mindste i sort og 399 kr for det store messingspejl.

Små overraskelser i hverdagen

DOIY Design har altid en funktion, selv om de enkelte designs umiddelbart blot er til pynt. Men det er netop overraskelsen ved det finurlige udtryk på de brugsgenstande, vi alle omgiver os med i hverdagene, der gør DOIY til noget særligt. En nøglering er jo først og fremmest praktisk. Men når den også har et oversized og meget kulørt vedhæng, er det svært ikke at trække på smilebåndet over designets måde at insistere på at blive set.

Det samme gælder det sjove Cheeseporn skærebræt til ost. Brættet har medfølgende osteknive, der kan sidde fast på brættet. Dette ostebræt er ikke bare et ostebræt men en designgenstand, der udfordrer vores tanker om, hvad brugsgenstande kan og skal.

Hos Decorate Shop har vi en svaghed for den finurlighed og charme, som DOIY så fint leverer. Har du også svært ved at stå for det sjove, skæve og lidt fjollede interiør? Vi har!