0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/hindevadgaard-maerker/hindevadgaard

Hindevadgaard

Hindevadgaard

Tegnestuen Hindevadgaard har i mere end 35 år lavet arkitekttegnede løsninger. Trappestigen fra Hindevadgaard er en af disse, og med sit klassiske udtryk og sin store funktionalitet er Trappestigen et populært og praktisk møbel i mange hjem.

Vælg type

Vælg type

Tegenestuen Hindevadgaard blev grundlagt af arkitekten Poul Erik Find i naturskønne omgivelser på fyn, hvor der er plads til fordybelse i arkitekturen. I 35 år har Poul Erik arbejdet med restaurering af blandt andet kirker, by- og landhuse, arkitektoniske nyopførelser samt design af især bygningsrelaterede emner i Europa og Asien. Størstedelen af tegnestuens arkitekter og designere har da også speciale i restaurering, industrielt design samt møbler og rum. Tegnestuen Hindevadgaard prioriterer, at deres designs er gennemført i hver detalje og fremstår stilfuldt. Heraf udspringer deres vision om at ved løsning af en opgave er det enkle og funktionelle altid det smukkeste udgangspunkt.

Trappestigen

Et af Hindevadgaards karakteristiske møbler er trappestigen, som er anvendelig på kontoret, på biblioteket, i butikker, der lægger vægt på at deres interiør er af flot design, samt i hjemmet, hvor den er praktisk til daglig brug. Som hybrid mellem et møbel og en stige er den ideel til at nå ting i høje skabe og reoler samtidig med at den efterfølgende på elegant vis kan blive stående og pynte i stuen som en fin skulptur. En traditionel stige vil man derimod straks efter brug typisk gemme væk i redskabsrummet, men Trappestigen er gennemarbejdet i design og finish som et eksklusivt møbel. Den er tegnet ud for ønsket om at skabe et ergonomisk og sikkert redskab til hverdagens udfordringer.

Køb Trappestigen online på Decorateshop.dk

Hos Decorate Shop forhandler vi den arkitektoniske trappestige, som er fremstillet i massiv, lakeret, udsøgt birk. Et af Trappestigens særtegn er den forlængede vange, der i venstre side fortsætter op i luften og fungerer som støttepind. Derudover er de specialdesignede pantenterede messinghængsler karakteristiske. Den står stabilt på gulvet og alle trin kan sikkert bruges, da den forlængede vange selv på øverste trin giver støtte. Konstruktionen gør, at den selv uden kæder låser og ikke skrider ud under brug. Den enkle men stærke konstruktion er styrkeprøvet på teknologisk institut til at kunne klare en belastning på hele 200 kg. Trappestigen fås i den klassiske udgave i klar lak og i en sort eller hvid lakering. Sammenklappet måler den smarte, blot 5,5 kg tunge stige 36x14x150 cm. Udslået måler den 36 cm i bredden, 56 cm i dybden og 140 cm i højden, hvoraf øverste trin er hævet 60 cm over gulv. Trinbredden er 30 cm, og trindybden er 12,5 cm på det øverste trin og 5,5 cm på de resterende.