0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/laerke-langballe-maerker/laerke-langballe

Lærke Langballe

Lærke Langballe

Lærke Langballe er en dansk keramiker med base i Aarhus. I 2011 blev Lærke uddannet keramiker, og siden har hun gjort sit indtog i det danske designlandskab med produkter som dellevasen, fadene med dyr og seneste skud på stammen: lysposer i enkelt og charmerende design.

Fra sit værksted i Aarhus kreerer Lærke Langballe kunstnerisk keramik. Hun er uddannet keramiker i 2011 og har allerede fået stor succes med sine specielle, kreative og meget dekorative værker, som ikke er set før. Lærke Langballe er medlem af foreningen for professionelt udøvende kunsthåndværkere.

Strålende lysposer til mørket

I mørket udstråler Lærke Langballes lysposer et utroligt smukt lysskær. De smukke og unikke lysestager er håndlavet i et tyndt lag porcelæn. Det tynde porcelæn bliver transparent når fyrfadslys tændes i dem, så de små fyrfadsstager minder om svævende lanterner på nattehimlen. Hver fyrfadsstage er præget med unikke indgraveringer i mere eller mindre stramme grafiske mønstre, som bliver tydelige, når levende lys tændes i dem. Lysposer kan udover til lysestage bruges som små vaser eller krukker til små løgplanter, kaktusser eller farverige blomster.

Humoristiske dellevaser

Lærke Langballes søde og humoristiske dellevaser findes i alle regnbuens farver. Vaserne er slanke, men massevis af porcelænsdeller hænger ned ad dem – nogle har få, store deller og andre har flere små. Hver eneste vase håndlaves i porcelæn, så de derfor alle er unikke. Dellevaserne kan også bruges til stearinlys.

Fade med oprejste dyr

Hvad er meningen med et smukt dekoreret serveringsfad, når det fyldes med så mange gode sager, at man slet ikke kan se fadets udsmykning? Denne tanke var startskuddet til Lærke Langballes idé til serveringsfade med fuldstændigt alternative udsmykninger, hvor dekoration ikke blot pryder fadets bund, men også rejser sig fra fadet. Hendes fade og skåle med dyr er dekoreret med humoristiske, oprejste dekorationer, der forestiller dyr. Hvert eneste fad eller skål er håndlavet med en flot dekoreret bånd og en gorilla, høne, elg eller et af omkring 15 andre dyr. Skålene er tænkt til salt/peber, slik, frugt, nødder, smykker og meget andet. Det er oplagt at servere tørrede bananer på et fad med en abe. Små stykker pølse på et fad med en gris eller gedeost i en skål med en ged osv. kan skabe et humoristisk tapasbord. Til andre fade som et med en pingvin, kamel eller flodhest skal man i det kreative hjørne for at finde skålens funktion.