0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/lightyears-maerker/lightyears

Lightyears

Lightyears

Lightyears er synonym med Cecilie Manz' ikoniske Caravaggio-lamper. Lamperne er opkaldt efter den italienske maler, Michelangelo Merisi da Caravaggio, som blev kaldt lysets mester, fordi han beherskede forholdet mellem lys og skygge til perfektion. Der er således meget at leve op til med Caravaggio-designet.

Lightyears historie strækker sig tilbage til grundlæggelsen i 2005, og i belysningsvirksomhedens omtrent 10 år lange historie har deres designs spredt sig til mere end 60 forskellige lande. Fra juni 2015 har Lightyears været en del af møbelgiganten Fritz Hansen A/S. Kollektionen af lamper er populære i private hjem, men bliver også brugt til beundringsværdige indretninger af forretninger, restauranter, hoteller og firmadomiciler rundt i verden.

Lys, funktionalitet og æstetik

Lightyears design udgøres af en kerne bestående af lys, funktionalitet og æstetik. Hos Lighthyears er de stolte over vores skandinaviske arv, og i bestræbelserne efter at skabe lamper med smuk og funktionel belysning er virksomheden tilhænger af udtrykket “form følger funktion”. Lightyears beskæftiger omkring 20 medarbejdere på basen beliggende på Aarhus Havn, og i tæt samarbejde med nogle af verdens førende arkitekter og designere udvikler og producerer lamper af bedste kvalitet til professionelle såvel som private. De moderne lamper kombinerer tradition og innovation, og de tidsløse designs sikrer sammen med robuste materialer som glas, akryl, kobber og stål lamperne en lang levetid.

Caravaggio

Caravaggio er en af Lightyears signaturlamper. De karakteristiske og tidsløse pendler blev lanceret tilbage i 2005 og opnåede på rekordtid status som designikon. Som så ofte er tilfældet for en lampe fra Lightyears er Caravaggio pendel en forening af en genkendelig form og et moderne udtryk. Designeren bag, Cecilie Manz, er på flot vis lykkedes med at kombinere bløde, feminine kurver på en lampeskærm i metal med et maskulint, krombehandlet ophæng. Den smukke Caravaggio loftlampe udsender et koncentreret, nedadrettet lys, og derudover oplyses ophæng og ledning via et hul i lampens top, hvilket er med til at adskille Caravaggio fra en traditionel loftslampe. Udtrykket fuldendes med tekstilledningen, som er specielt integreret i lampens design. Køb Lightyears populære loftlamper online her på Decorate Shop. Caravaggio loftslamper findes i flere forskellige størrelser og farver, der hver har sit helt særlige udtryk.