0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/metteduedahl-maerker/metteduedahl

Mette Duedahl

Mette Duedahl

Mette Duedahl designer keramik med rødder i den stærke bornholmske håndværkstradition. Hendes designs er kendetegnet ved charme, funktionalitet og hverdagsglæde, og de skønne kopper, skåle og smørbokse fra Land-serien er lavet i stentøj med smukke overflader.

Mette Duedahl formgiver med hjertet

Mette Duedahl er en dansk keramiker uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og den bornholmske keramikerskole. Hendes høje uddannelse spænder vidt, og at Mette Duedahl mestrer formgivning, materiale og designhistorie, er der ingen tvivl om.

Egentlig var det fotografiet, som var Mette Duedahls kunstart, men da hun fik muligheden for at arbejde med keramik var springet let at tage. Hun savnede nemlig den funktionelle del af designet, og den fandt hun i formgivningen af stentøjsler og keramisk stentøj. Siden da har karrieren taget fart. Hendes afgangsprojekt var den smukke Push stempelkande, som efterfølgende blev sat i produktion af Muuto og nu er gået hen og er blevet en vaskeægte, moderne designklassiker. Du finder naturligvis både Push kanden og de matchende kopper hos Decorate Shop under Muuto.

Land kollektionen

I dag er Mette Duedahl på vej tilbage mod rødderne på Bornholm, der har en stærk lokal tradition for kunsthåndværk og brugskunst. Bornholmsk keramik er verdenskendt som godt håndværk med en rustik charme, og dette kendetegn går i høj grad igen i Mette Duedahls keramik.

Hos Decorate Shop forhandler vi Land kollektionen, der har jordfarver og smukke, organiske former. Land-serien består af kop, krus, skål og en skøn smørboks, der også kan bruges som lågkrukke til småopbevaring af for eksempel smykker, nøgler og nips.

Serien fås i to farver hos Decorate Shop: petroleum og æggeskal. Hver især har de to farvevarianter et charmerende udtryk med levende overfladestrukturer i den smukke glasering. Du kan mikse og matche Land-kollektionen fra Mette Duedahl – på den måde får du en charmerende samling keramik, der ikke er for pænt men til gengæld rummer masser af personlighed. Samtidig passer de smukke designs i stentøj perfekt til Mette Duedahls designfilosofi, der har rødder i traditionelle håndværk, funktionelle designs og respekt for tingenes historie. Mette Duedahls keramik er nemlig langtidsholdbar og ikke blot et modefænomen.