0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/nordstjerne-maerker/nordstjerne

Nordstjerne

Nordstjerne

Nordstjerne blev grundlagt af Henriette Back og Janne Butina i 2012. Deres produkter er en hyldest til naturen, hvor de også finder deres inspiration. Produkterne er hovedsagelig i træ og marmor og skal gerne kunne holde livet ud. De vægter arbejdsforhold og miljø meget højt, og deres produkter skal kunne leve op til skrappe kvalitetskrav.

Nordstjerne er et dansk firma grundlagt i 2012 af Henriette Bach og Janne Butina. De to veninder arbejder ud fra en filosofi, der hylder naturen i sin reneste form, og de finder deres inspiration i nordens rå landskaber i Grønland og Skandinavien.

En personlig rejse

Den tidligere stewardesse Henriette Bach udviklede sit første produkt, da hun begyndte at lave julepynt af sælskind, som hendes mand havde taget med hjem fra Grønland. Den positive respons fra familie og venner gav hende lyst til at udfolde sin kreativitet og satse på en karriere inden for design. Julepynt indgår fortsat som en fast del af sortimentet og tæller nu også ornamenter i papir, filt, horn, porcelæn. Hos Nordstjerne er ønsket at skabe en unik nordisk stemning med et fokus på de rene og naturlige materialer. Stilen er holdt i støvede og dæmpede farver i tråd med det rå og barske landskab i Norden.

Produkterne er kendetegnet ved et enkelt design i høj kvalitet og består både af blødt og lækkert interiør og brugskunst i træ og marmor. Alle produkterne er fremstillet med henblik på at holde hele livet, og hos Nordstjerne vægtes arbejdsforhold og et tæt samarbejde med leverandører højt. Der er forhandlere i mere end 15 lande på verdensplan, og de færdige produkter gennemgår en grundig inspektion i Danmark for at sikre, at de opfylder det høje kvalitetsniveau, før de sendes videre ud i verden.

Kølig elegance

Nordstjerne gentænker marmor ind i forskellige sammenhænge, hvilket resulterer i en række nyskabende produkter, som hitter både i og uden for Danmark. I 2012 var de med til at relancere marmor i en nutidig kontekst på det danske marked med et enkelt og rustikt design, der adskiller sig fra 80´ernes formmæssige udtryk. Marmor er et spændende materiale, som igen er blevet højaktuelt inden for design. Det er velegnet til forarbejdning og findes i talrige varianter afhængig af struktur og farver. Mange forbinder det med noget eksklusivt og dekadent som f.eks. lobbyen på et luksushotel eller udsmykninger og skulpturer i kirker eller museer.

Denne atmosfære vil Nordstjerne gerne bringe inden for hjemmets fire vægge i form af skærebrætter, skåle, sæbedispenserer, knager, kageruller, krukker og andet opbevaring. Blandt de mest populære produkter finder du forskellige skrin i marmor og i en kombination med træbund og marmorlåg. De er smukke at se på, praktiske til at opbevare nips og smykker og udgør en fin detalje i stuen, i køkkenet eller som pynt på natbordet. I Nordstjerne har de udvalgt nuancer i grøn, grå, hvid og brun, og hvert produkt er unikt i al sin enkelthed.