0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/the-dybdahl-co-maerker/the-dybdahl-co

The Dybdahl Co.

The Dybdahl Co.

The Dybdahl Co. sværmer for tidligere tiders plakatkunst og botaniske illustrationer. Denne forkærlighed afspejles i Botanical-kollektionen, som på én gang forener det eksotiske med det sværmeriske i en serie plakater med plantemotiver.

Den danske designvirksomhed, The Dybdahl Co., har eksistret siden 2008. Henrik Dybdahl er manden bag, og han finder inspiration gennem sin interesse for kulturarven. Han har søgt i hundredevis af kollektioner på biblioteker, museer og arkiver rundt i hele verden.

Fra idé til illustration

Henrik Dybadahls værker, der udover utallige plakater også tæller kort, bliver skabt på baggrund af Henrik Dybdahls iagttagelser. Når han opdager visuelle mesterværker gentegner han ofte illustrationerne selv, men justerer farver, kontraster og detaljer for at få dem til at stråle som de gjorde før i tiden. Andre gange kombinerer han billeder i et sjovt mix af nyt og gammelt. Blandingen af nye og gamle elementer giver helt anderledes og spændene udtryk.

Botanik-plakater

Der er noget specielt over The Dybdahl Companys botanik illustrationer. De forskellige plante- og palmeprints giver hjemmet en eksotisk botanikerstemning. De originale tegninger stammer fra starten af 1800-tallet og er som taget ud fra et gammelt leksikon. Dog har illustrationer fået det moderne touch, som The Dybdahl Co. er kendt for. En mild digital restaurering har gjort de ellers gamle og slidte illustrationer intakte, og grafisk passer de perfekt til dig, der fører en moderne skandinaviske med plads til anderledes elementer. Hver plakat produceres i Danmark, og hos Decorate Shop sørger vi for, at de fragtfrit bliver sendt sikkert i paprør.