0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/vitra-maerker/vitra

Vitra

Vitra

Vitra samler en række designklassikere, og her finder du både den populære Hang It All knagerække fra Charles & Ray Eames, den funktionelle Toolbox fra Arik Levy og de sjove samlerobjekter, Wooden Doll, designet af Girard – for blot at nævne nogle få!

Vitra samler verdens bedste design

Siden 1953 har Vitra stået for design i verdensklasse, og fra basen i Schweiz har brandet leveret internationale designsucceser, som i dag er at finde i hjem verden over. Flere af produkterne er skabt i modernismens storhedstid, men også i dag har interiør og møbler fra Vitra stor udbredelse og popularitet.

Decorate Shop forhandler et bredt udvalg fra Vitra – her finder du moderne klassikere fra eksempelvis Charles & Ray Eames, Jasper Morrison og Dorothee Becker. Sortimentet tæller også designs fra Michel Charlot, Arik Levy og Girard. Fælles for produkterne er det enkle design, fokus på funktionalitet og en humoristisk sans, der gennemsyrer alle designs. Den røde tråd fornægter sig med andre ord ikke hos Vitra.

Eames Hang It All og LTR Table fås hos Decorate Shop

Mest populær er nok den skønne Hang It All knagerække, som ægteparret Charles & Ray Eames står bag. Knagerækken fås både i sort, valnød og i den ikoniske multifarvede variant.

Også det smukke LTR Table har det karakteristiske fingeraftryk fra Eames i sit design – den enkle bordplade med synligt finér hviler på et stel i lakeret stål. Ganske som vi kender det fra de populære stole, har dette Eames bord et design, der får hjertet til at slå et ekstra slag. Hos Decorate Shop finder du dette Eames sidebord med sort og hvid bordplade.

Designfavoritter fra Vitra

Af andre designs fra det populære ægtepar kan den humoristiske Eames Elephant skammel og House Birds fremhæves som designs, hvor humoren skinner igennem. Det humoristiske udtryk er også gennemgående i Wooden Doll fra Girard, som fås i fire skønne varianter hos Decorate Shop.

Det funktionelle design er et kendetegn for Vitra, og blandt vores udvalg finder du for eksempel den smukke Uten.silo designet af Dorothee Becker. Denne opslagstavle er støbt i plastik med lommer i alverdens former – den giver både overblik og charme til dit kontor, hvor den samler al rodet i et skønt og funktionelt opbevaringsmøbel.

Også Jasper Morrisons Rotary Tray og O-Tidy fra Michel Charlot er gode eksempler på Vitras funktionelle design – og i denne boldgade er det måske mest udbredte design den enkle ToolBox designet af Arik Levy.

Indret dit hjem med Vitra

Vitras designs opfylder alle et praktisk behov og derfor er de nemme at integrere i boligindretningen. Både interiør og møbler har designudtryk, der appellerer til såvel kvinder som mænd, og i den særlige minimalistiske stil, som er udbredt i norden, passer designs fra Vitra som hånd i handske.

Langtidsholdbart design i slidstærke materialer går aldrig af mode. Og når de samtidig er skabt af nogle af det 20. Århundredes største designere er der god grund til at lade sig begejstre. Og begejstrede for Vitra – det tør vi godt at sige, at vi er hos Decorate Shop!

Vis flere produkter