0

Din indkøbskurv er tom.


maerker/www-decorateshop-dk-paiacopenhagen-maerker/www-decorateshop-dk-paiacopenhagen

Paia Copenhagen

Paia Copenhagen

Paia Copenhagen er et dansk interiørbrand grundlagt i 2017. Brandet skaber soja duftlys af 100% økologiske sojabønner fra Nordamerika. Firmaet har en mission om at skabe æstetiske og miljøvenlige produkter til hjemmet.

Paia Copenhagen er et forholdsvis nyt brand i den danske interiørverden. Firmaet blev grundlagt i København i 2017, med en mission om at producere miljøvenlige duftlys til hjemmet. Med denne mission har de skabt en række gennemførte sojalys som blev lanceret i 2018. Duftlysene har en økologisk bomuldsvæge, består af naturlige farvestoffer og duftene kommer fra rene æteriske olier. Til daglig tænker man ikke meget over hvor skadelige almindelige duftlys er for luften i hjemmet, men med Paia Copenhagen får du et duftlys som brænder renere, er CO2 neutralt og fri for tilsætningsstoffer. Lysene har et smukt og enkelt design, som passer i de fleste hjem, uanset om din stil er boheme eller mere minimalistisk. Glassene er mundblæst og farvet i samme nuance som lyset, hvilket giver et roligt og gennemført look. Soja lysene fra Paia Copenhagen kan både bruges indendørs i samspil med hjemmets øvrige brugskunst, fx i et stilleben på spisebordet eller på badeværelset, hvor det hjælper med at skabe en spa lignende stemning. De smukke lys er også oplagt at tage med ud på terrassen om sommeren, hvor de milde dufte vil brede sig på en smuk sommeraften.